Massagepude eller rygbælte til lænden?

Vælg efter hvornår på dagen det gør ondt, og efter om du har et sted at lægge dig. Har du 10 til 15 minutter, hvor du kan ligge ned, passer et apparat, du ligger på, bedst; skal du have hjælpen med dig, mens du går rundt, arbejder og laver mad, er det et bælte, du skal kigge efter.

Resten af siden er detaljerne: hvad de to gør forskelligt, hvad forskningen siger om massage, og hvornår ingen af dem er svaret.

De to typer, kort fortalt

Når folk søger efter et massageapparat til ryggen, ender de som regel i et af to spor.

  • Den liggende type. Du er ude af drift imens, til gengæld bærer lænden ikke din vægt, og der er plads til et stræk. Den hører til om aftenen eller i en pause.
  • Bæltet. Du har det på, mens du er i gang, og det giver varme og vibration lige dér, hvor det sidder. Til gengæld kan det ikke strække noget, så længe kroppen selv holder stillingen.

Hvornår den liggende type passer bedst

Hvis lænden er værst, når du har siddet, og hvis du kender fornemmelsen af at rejse dig fra kontorstolen i to etaper, så er det ikke i selve arbejdstimerne, du har mest brug for hjælpen. Det er bagefter.

Mange med ondt i lænden beskriver det samme mønster: de kan gå, og de kan ligge, og det er at sidde, der er slemt. Så giver det mening at lægge pausen dér, hvor du alligevel er hjemme, i stedet for at gå med noget spændt om livet hele dagen.

Hvornår bæltet passer bedst

Har du et arbejde, hvor du er oppe at stå, eller en hverdag hvor du slet ikke kan lægge dig midt på dagen, er et bælte den praktiske løsning. Det samme gælder, hvis det er varmen, du er ude efter, og du gerne vil have den med på indkøbsturen i stedet for kun om aftenen.

Her hører en advarsel med: et bælte skal ikke holde dig stiv fra morgen til aften. Både sundhed.dk og NHS peger på bevægelse som det bærende råd ved ondt i lænden, og noget, der får dig til at bevæge dig mindre, trækker den forkerte vej. Tag det på i perioder, og tag det af igen.

Hvad forskningen siger om massage

En Cochrane-gennemgang samlede 25 forsøg med 3.096 deltagere. Massage klarede sig bedre end ingenting på smerte og funktion på kort sigt, men ikke på langt sigt, og forfatterne skriver selv, at de har meget lille tiltro til massage som behandling af lændesmerter, fordi studierne var små og havde svagheder i metoden.

Der blev ikke rapporteret alvorlige bivirkninger i nogen af forsøgene. Det hyppigste, der blev nævnt, var øget smerte hos mellem 1,5 og 25 procent af deltagerne. Det er værd at vide, før du sætter noget på højeste styrke den første aften. Start lavt, og lad kroppen svare.

Hvad de to har til fælles

Begge dele giver varme, og varme er den del, der har mest forskning bag sig af det, vi sælger. Det er stadig en lille og kortvarig forbedring, ikke en løsning, og vi har gennemgået tallene og tiderne i Varme eller kulde mod ondt i lænden.

Og begge dele kræver, at du mærker efter undervejs. Det, der føles godt i fem minutter, er ikke nødvendigvis det, der føles godt i tredive, og det gælder både varmen og vibrationen. Hellere en kort omgang for lidt end en lang omgang for meget den første uge.

Sådan kan Zenouras produkter bruges

Zen Pro™ er ikke en klassisk massagepude, som du lægger ind i ryglænet. Det er et apparat, du ligger på i 10 til 15 minutter, og som kombinerer varme, vibration, elektrisk stimulation, rødt lys og et stræk. Core rygbælte spændes om livet og bruges, mens du går, med støtte, varme, vibration og rødt lys.

Ærligt om valget: det er ikke et spørgsmål om, hvad der er bedst, men om hvornår du har brug for det. Ingen af delene er behandling, og ingen af dem erstatter bevægelse, fysioterapi eller en udredning. Hvad strækket kan og ikke kan, står i Stræk af lænden derhjemme, og den side er ikke skrevet for at sælge noget.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg nøjes med ét af dem?

Ja, og det er det, vi vil anbefale de fleste. Start med det, der passer til det tidspunkt på dagen, hvor du har mest ondt, og se hvordan det går, før du overvejer mere.

Kan et rygbælte med varme bruges på arbejdet?

Det er netop tanken bag den type. Tag det på i perioder i stedet for hele dagen, og sørg for, at der er et lag stof mellem varmen og huden.

Hvor tit kan man bruge det?

Der findes ikke et dokumenteret antal gange om dagen. Hold dig til korte omgange, og fortsæt ikke, hvis noget føles værre bagefter. Det er også sådan, de officielle vejledninger om varme er skruet sammen.

Hvad hvis smerten stråler ned i benet?

Så er det en anden slags spørgsmål. Gigtforeningen anbefaler at kontakte lægen ved smerter, der stråler ud i det ene eller begge ben, eventuelt med følelsesløshed, og ved iskias, diskusprolaps og spinalstenose hører planen hjemme hos læge eller fysioterapeut.

Kilder