Diskusprolaps i lænden: symptomer og forløb
En diskusprolaps i lænden er en revne i en af bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, hvor den bløde kerne presser sig ud og trykker på en nerverod, og det er derfor smerten så ofte mærkes ned ad benet frem for i selve ryggen. De fleste får det bedre uden operation: Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at omkring 90 procent behandles uden kirurgi, og Gigtforeningen skriver, at prolapsen i de fleste tilfælde forsvinder af sig selv i løbet af tre til seks måneder.
Hvad en diskusprolaps i lænden er
Mellem hver ryghvirvel sidder en bruskskive med en blød kerne og en fast ring af bindevæv udenom. Går der en revne i ringen, kan kernen flyde ud og ramme en af de nerverødder, der løber ned i benet. Gigtforeningen skriver, at omkring 4 procent af danskerne oplever det med tegn på nervetryk en eller to gange i livet. Patienthåndbogen skriver, at det er mest almindeligt mellem 25 og 45 år, og at det ofte sker ved et tungt løft, men også kan komme uden forklaring.
Symptomerne, som folk selv beskriver dem
Gigtforeningen beskriver en jagende smerte i ryg eller lænd, der giver en snurrende fornemmelse ud i et ben. Patienthåndbogen nævner udstrålende smerte til det ene ben, ændret følesans og nedsat kraft, ofte så man ikke kan stå på tæer eller hæle. Med folks egne ord:
- Prikken og brænden i ben og fod, og nogle dage en fod der sover.
- At sidde er det værste. En del kan kun holde til ti minutter ad gangen.
- Benet føles tungt, som om man har løbet et maraton.
- Hoste, nys, foroverbøjning, tunge løft og skæve vrid forværrer det, skriver Gigtforeningen.
- Det letter at lægge sig ned, fordi trykket på bruskskiven bliver mindre.
En del har mest ondt i benet og næsten ikke i ryggen. Bliver smerten derimod i lænden uden at stråle ned, er det oftere billedet på siden om hold i lænden.
Det typiske forløb
Gigtforeningen sætter tre til seks måneder på, før prolapsen i de fleste tilfælde er væk af sig selv, og tilføjer at bruskskiven bagefter kan være flere måneder mere om at hele færdig. For smerten i benet går det hurtigere: Patienthåndbogen skriver, at 75 procent af alle med iskias bliver raske inden for tre måneder uden operation. Mere om bensmerten står på siden om iskias.
Et langt forløb er ikke i sig selv tegn på, at noget er gået galt. Men at få at vide, at man skal have tålmodighed, er en tynd trøst, og det er rimeligt at bede om en plan i stedet.
Hvad du selv kan gøre, og hvad du må
Svaret på, hvad man må, er: mere end de fleste tror. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for nylig opstået nerverodspåvirkning i lænden anbefaler, at patienter opfordres til normal fysisk aktivitet frem for reduceret aktivitet. Gigtforeningen anbefaler lette øvelser, gåture, cykling og svømning, og fraråder tunge løft, løb og det, der giver udstråling ned i benet. Tal med en fysioterapeut eller kiropraktor, før du går i gang med træning.
To ting går igen. Bagslaget kommer ofte dagen efter og ikke mens du er i gang, så flere korte ture er lettere at holde til end en lang. Og sengen er ikke løsningen: Cochrane har gennemgået ti forsøg med i alt 1.923 deltagere og fandt, at rådet om at holde sig i gang gav en lille forbedring på smerte og funktion ved nyopståede lændesmerter, mens der ved iskias var lille eller ingen forskel. Flere praktiske greb står i Ondt i lænden: hvad hjælper derhjemme.
Hvad behandling kan
Retningslinjen fraråder rutinemæssig scanning ved nylig opstået nerverodspåvirkning, fordi lægens undersøgelse som regel er nok. Akupunktur anbefales ikke rutinemæssigt, indsprøjtning med binyrebarkhormon omkring nerveroden bør kun bruges efter nøje overvejelse, og manipulation viste kun en marginal effekt på kort sigt.
Operation er ikke førstevalget, men den findes. Patienthåndbogen skriver, at omkring 10 procent af de akutte tilfælde bliver opereret ved intens og langvarig smerte, betydeligt nedsat kraft eller påvirket kontrol over blære og tarm, og at det er normal praksis at vente mindst tre måneder, medmindre der er faresignaler. I et forsøg, som samme kilde refererer, var omtrent lige mange symptomfri efter et år, uanset om de blev opereret inden for to uger eller ventede.
Hvornår du skal til læge, og hvornår det er akut
Gigtforeningen anbefaler at kontakte lægen, hvis smerterne varer ved efter få dage, eller hvis de stråler ud i et eller begge ben, eventuelt med følelsesløshed. Det samme gælder ved pludselig nedsat kraft.
Søg akut hjælp med det samme ved disse tegn:
- Du kan ikke lade vandet, eller du mister kontrollen over vandladning eller afføring.
- Du får nedsat følelse i ridebukseområdet omkring kønsorganer og endetarm.
- Du får nedsat kraft eller lammelse i begge ben.
Det kaldes cauda equina syndrom og er en afklemning af nerverødderne nederst i lænderyggen. Patienthåndbogen skriver, at det skal opereres inden for 24 timer og helst ikke senere end 48 timer, og at varig skade kan opstå efter seks timer, hvis kontrollen over vandladningen svigter. NHS beskriver de samme tegn som akutte.
Hvor passer Zenouras produkter ind, og hvor gør de ikke
Zenoura sælger Zen Pro™, en lændemassager med varme, vibration, elektrisk stimulation, rødt lys og et stræk, som bruges liggende i 10 til 15 minutter, og Core rygbælte, et bælte med støtte, rødt lys, varme og vibration. Ingen af delene behandler en diskusprolaps. De gør ikke prolapsen mindre og erstatter hverken bevægelse, fysioterapi eller en lægelig vurdering. Det højeste, de kan, er at give dig en pause med varme. Har du en diskusprolaps, skal du spørge din læge eller fysioterapeut, før du bruger dem, og især inden du bruger strækfunktionen, som ikke passer til alle rygge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad må man ikke med en diskusprolaps i lænden?
Gigtforeningen fraråder tunge løft, løb og aktiviteter, der giver udstrålende smerter. Sundhedsstyrelsens retningslinje peger samme vej: normal aktivitet frem for skånsom.
Hvor lang tid tager det at komme sig?
Regn med måneder, ikke uger. Gigtforeningen sætter tre til seks måneder for de fleste, og helingen af selve bruskskiven tager længere.
Skal jeg scannes?
Kun hvis lægen vurderer, at der er grund til det. En scanning er sjældent nødvendig for at stille diagnosen i de første uger.
Kan jeg træne prolapsen væk?
Træning er anbefalet, men ikke som en måde at fjerne prolapsen på. Stærkere muskler kan støtte ryggen og gøre hverdagen lettere.
Kilder
- Patienthåndbogen: Diskusprolaps i lænderyggen
- Patienthåndbogen: Rygoperation eller ej
- Patienthåndbogen: Cauda equina syndrom
- Gigtforeningen: Diskusprolaps
- Gigtforeningen: Diskusprolaps, symptomer
- Gigtforeningen: Diskusprolaps, øvelser og råd
- Ugeskrift for Læger: Lumbal nerverodspåvirkning
- NHS: Slipped disc
- Cochrane: Sengeleje eller aktivitet ved rygsmerter







