Spinalstenose: symptomer, gangdistance og hverdag
Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, så der bliver for lidt plads om rygmarven og nerverødderne, og sidder forsnævringen i lænden, giver den typisk tunge, smertende ben efter kort tids gang. Det mest kendetegnende træk er, at det letter, så snart du bøjer dig fremover eller sætter dig ned, og netop den bedring ved foroverbøjning beskriver Patienthåndbogen på sundhed.dk som et af de typiske tegn.
Hvad spinalstenose er
Rygmarvskanalen er den kanal, rygmarven og nerverødderne løber i. Bliver den snævrere, kommer der tryk på indholdet. Patienthåndbogen skriver, at det hyppigst sker i halsen eller i lænden, og at årsagen som regel er aldring og slid: forkalkninger og bruskskiver, der bliver lavere.
Patienthåndbogen skriver, at spinalstenose er relativt hyppig hos personer over 50 år, men at kun en lille del af dem, der har en forsnævring, får symptomer af den. Hos yngre skyldes den som regel, at kanalen har været snæver fra fødslen. Klemmer forsnævringen en enkelt nerverod, kan det give smerte ned i det ene ben af den type, mange kender som iskias.
Symptomerne, og hvorfor indkøbsvognen hjælper
Lægehåndbogen på sundhed.dk beskriver kernesymptomet som tiltagende smerter i ben eller balder ved gang, så man kan gå kortere og kortere. Dertil kommer en tunghedsfornemmelse eller føleforstyrrelser i ben eller balder. Symptomerne er ofte skæve, altså værre i det ene ben end i det andet.
Det, der skiller forsnævringen ud, er hvad der letter den. Lægehåndbogen nævner foroverbøjning, det at sætte sig eller lægge sig ned, og cykling. Derfor fortæller mange, at en tur i supermarkedet går fint, fordi der er en indkøbsvogn at læne sig ind over, mens de samme hundrede meter uden vogn ikke gør. Det lyder som en detalje, men det er tit den observation, der får lægen til at tænke i forsnævring.
Gangdistancen, og hvad den siger
Gangdistancen er, hvor langt du kan gå, før benene tvinger dig til at stoppe. Den siger mere om hverdagen end et tal på en smerteskala. Nogle måler den i hundrede meter, andre i, om de kan komme ud til bilen og tilbage.
To ting er værd at vide. Den svinger fra dag til dag, og Lægehåndbogen beskriver symptomerne som ofte fluktuerende, så en dårlig uge ikke nødvendigvis er en ny retning. Og den er ikke et mål for, hvor slem forsnævringen er.
Det typiske forløb
Det er nok her, en forsnævring adskiller sig mest fra det, folk frygter. Lægehåndbogen skriver, at tilstanden forværres hos en lille del, mens størstedelen har uændrede symptomer over tid, og Patienthåndbogen skriver, at den udvikler sig gradvist, men ikke nødvendigvis bliver værre.
Det betyder ikke, at den forsvinder. Kanalen bliver ikke bredere af sig selv, sådan som en diskusprolaps ofte går tilbage. Det betyder, at den kurve, mange frygter, hvor det bliver værre år for år, ikke er den, de fleste følger.
Hvad du selv kan gøre
Lægehåndbogen nævner aktive øvelser, alene eller på hold, med det formål at dæmpe symptomerne og hæve funktionsniveauet. NHS nævner fysioterapi, vægttab hvis man er overvægtig, og indsprøjtninger som det, der normalt prøves først. Praktisk er der tre greb, der går igen:
- Del turen op. Kort stykke, sæt dig, kort stykke igen. Bænken undervejs er en del af ruten, ikke et nederlag.
- Brug det, der letter. En indkøbsvogn, en rollator eller en cykel giver den foroverbøjning, som ifølge Lægehåndbogen dæmper smerten.
- Skift stilling ofte. Mange med forsnævring har det lettere ved at sidde end ved at stå, modsat hvad folk med andre rygproblemer beskriver.
Har du også ondt i selve lænden mellem turene, er der flere greb i Ondt i lænden: hvad hjælper derhjemme.
Hvad behandling og operation kan
Patienthåndbogen skriver, at operation kommer på tale, hvis anden behandling ikke har hjulpet efter tre til seks måneder, og at omkring 2.000 personer om året bliver opereret for forsnævring i lænden i Danmark. Lægehåndbogen formulerer resultatet sådan, at operation ofte har god effekt på smerterne i benene, mens effekten på funktionsniveau, gangdistance og rygsmerter er usikker. Det er en vigtig skelnen, hvis det, du håber på, er at kunne gå længere.
Cochrane har gennemgået fem forsøg med i alt 643 personer, hvor operation blev sammenlignet med behandling uden operation. Den fandt ingen klar fordel ved operation, men bivirkninger hos mellem 10 og 24 procent af de opererede mod ingen rapporterede bivirkninger ved de ikke-kirurgiske behandlinger. Forfatterne har selv meget lille tiltro til at kunne afgøre, hvad der er bedst.
Det er hverken et ja eller et nej. Det er grundlaget for at spørge kirurgen: hvad forventer du, den gør ved smerterne i mine ben, og hvad gør den ikke.
Hvornår du skal til læge, og hvornår det er akut
Patienthåndbogen nævner nedsat kraft i arme eller ben og forstyrrelser af vandladning eller afføring som advarselstegn. Lægehåndbogen skriver, at tiltagende lammelser og påvirkning af cauda equina, altså nerverødderne nederst i lænderyggen, skal henvises akut.
Søg akut hjælp med det samme ved disse tegn:
- Du mister kraften i det ene eller begge ben, eller kraften bliver hurtigt dårligere.
- Du kan ikke lade vandet, eller du mister kontrollen over vandladning eller afføring.
- Du får nedsat følelse i ridebukseområdet omkring kønsorganer og endetarm.
Ellers gælder det almindelige: bliver gangdistancen hurtigt kortere, eller kommer der nye symptomer, er det en tid hos lægen.
Hvor passer Zenouras produkter ind, og hvor gør de ikke
Zen Pro™ er en lændemassager med varme, vibration, elektrisk stimulation, rødt lys og et stræk, som bruges liggende i 10 til 15 minutter. Core rygbælte er et bælte med støtte, rødt lys, varme og vibration. Ingen af dem gør noget ved forsnævringen, og de behandler ikke spinalstenose. Det højeste, de kan, er at give dig en pause med varme mellem turene. Har du spinalstenose, skal du spørge din læge eller fysioterapeut, før du bruger dem, og især inden du bruger strækfunktionen, som ikke passer til alle rygge med en forsnævring.
Ofte stillede spørgsmål
Bliver spinalstenose altid værre med tiden?
Nej. Hos de fleste står symptomerne stille år efter år, og de svinger fra periode til periode. Kun en mindre del oplever, at det bliver værre.
Hvorfor kan jeg cykle, men ikke gå?
Fordi du sidder foroverbøjet på cyklen. Lægehåndbogen nævner netop foroverbøjning, det at sidde og cykling som det, der dæmper symptomerne.
Hvornår kommer en operation på tale?
Typisk når tre til seks måneders anden behandling ikke har hjulpet, eller hvis der kommer nedsat kraft i benene.
Kan træning gøre kanalen bredere?
Nej. Træning ændrer ikke selve forsnævringen. Øvelserne er der for at gøre hverdagen lettere, ikke for at fjerne årsagen.