Kroniske lændesmerter: når det har varet i årevis

Lændesmerter kaldes længerevarende, når de har stået på i mere end 12 uger, og omkring 2 procent af befolkningen har kroniske gener i ryggen ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk. Når det har varet så længe, flytter opgaven sig: væk fra at finde en skade og hen mod at få hverdagen til at fungere.

Det er ikke et trøstesvar, men den vej Sundhedsstyrelsens retningslinje for lænderygsmerter peger.

Hvornår smerter regnes som kroniske

Patienthåndbogen deler lændesmerter i korterevarende under 12 uger og længerevarende over 12 uger, og Lægehåndbogen på sundhed.dk bruger samme grænse. Om smerter i al almindelighed gælder, at de kaldes kroniske, når de er til stede hver dag eller næsten hver dag og har varet mere end tre måneder.

Patienthåndbogen opgør, at de fleste rygsmerter går over af sig selv: 50 til 80 procent er raske igen inden for to uger, og 90 procent inden for seks. Kun omkring 1 procent af dem, der får akutte lændesmerter for første gang, ender med kroniske gener, og det er netop derfor, det kan føles ensomt at høre til den rest.

Hvorfor smerten kan blive ved, når skaden er helet

Det er spørgsmålet, der fylder mest, og svaret er ikke, at det sidder i hovedet. Patienthåndbogen beskriver, hvordan nervesystemet over tid kan blive overfølsomt, og at der kan være smerter, selvom tidligere skader er helet op.

Gigtforeningen forklarer, at vores erfaringer med smerte bliver lagret som et minde i centralnervesystemet, fordi smerteimpulserne føres videre til hjernens hukommelsescenter. Hjernen husker smerten og kan derfor blive ved med at sende tomme advarselssignaler. De kalder det hypersensibilisering, en slags overfølsomhedsreaktion i nervesystemet.

At der ikke findes en ny skade på en scanning, betyder altså ikke, at smerten er opdigtet. Og at den er blevet ved, betyder ikke, at der er noget, der bliver ødelagt lige nu.

Sådan lyder det i hverdagen

Man kan kun sidde ti minutter ad gangen. Det går fint, mens man går, og dagen efter kan man ikke rejse sig. Middagen bliver valgt fra, fordi stolene er hårde. Man er træt af medicinen, ikke kun af smerterne. Og man er blevet kastet rundt i systemet uden en rigtig afklaring.

Det hører med, når du taler med din læge. Et forløb, der kun handler om ryggen, rammer ved siden af, hvis det er søvnen og arbejdet, der betyder mest.

Hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler

Retningslinjen er gengivet i Lægehåndbogen på sundhed.dk, og hovedlinjerne er værd at kende.

  • Normal aktivitet opmuntres, og sengeleje tilrådes kun undtagelsesvis.
  • Overvej at tilbyde superviseret fysisk træning.
  • Overvej at tilbyde manuel ledmobiliserende behandling.
  • Undgå MR-scanning eller røntgen, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse.
  • Tilbyd kun akupunktur efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker.
  • Giv kun paracetamol, NSAID og opioider efter nøje overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt målt 0 til 12 uger efter endt behandling.

Lægehåndbogen skriver desuden, at tidlig tilbagevenden til job er god medicin, og at patienten bør informeres om, at akutte rygsmerter normalt er ufarlige, og at varieret fysisk aktivitet anbefales.

Hvad behandling kan, når det har varet længe

Patienthåndbogen er lige ud ad landevejen om medicinen: den virker typisk ikke særligt godt på langvarige smerter. De to grupper, der bruges, er visse antidepressiva som amitriptylin og duloxetin, der påvirker hjernens egen smertedæmpning, og epilepsimedicin som gabapentin og pregabalin, der dæmper nervernes følsomhed.

Den bedste behandling kalder Patienthåndbogen derimod viden om smerter og nye strategier til at få bedre kontrol over dem. Er egen læge og fysioterapeut ikke nok, findes der tværfaglige smertecentre over hele landet med læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Ventetiden kan være lang, så spørg tidligt om en henvisning.

Hvad du selv kan gøre

Balancen mellem aktivitet og hvile er kernen, og det er netop den, Patienthåndbogen anbefaler. Mange kender bagslaget, når den tipper. Del aktiviteten op i mindre bidder, hold pauserne, også på de gode dage, og læg niveauet efter en gennemsnitsdag.

Søvnen er det næste, for dårlig søvn og smerter trækker hinanden ned. Gigtforeningen peger desuden på vejrtrækningsøvelser, varme og kulde, og på at øve teknikkerne på de dage, hvor det driller mindst.

Mange kommuner tilbyder gruppebaserede forløb i at tackle kroniske smerter. Hverdagsrådene om lænden står i Ondt i lænden: hvad hjælper derhjemme.

Hvornår du skal til læge, og hvad der ikke kan vente

Ifølge Patienthåndbogen er over 90 procent af lændesmerter uspecifikke, mens nerverodspåvirkning står for 5 til 10 procent og alvorlige årsager for under 1 procent. Men nogle tegn skal ses af en læge.

Patienthåndbogen skriver, at du bør ses af læge, hvis du ud over smerterne har problemer med at styre benet, føleforstyrrelser på benet eller problemer med vandladning eller afføring. NHS regner smerter ned i begge ben, svaghed eller følelsesløshed i begge ben, følelsesløshed omkring skridtet og pludselig manglende kontrol over vandladning eller afføring som noget, der skal ses akut.

Lægehåndbogen på sundhed.dk lister desuden tidligere kræftsygdom, feber, vægttab, et traume og udbredte neurologiske udfald som grunde til, at lægen skal se på langvarige rygsmerter igen. Har smerterne varet i måneder, og kommer et af de tegn til, er det ikke en ny runde tålmodighed, det kalder på, men en ny undersøgelse.

Har smerten et bestemt mønster, er de nærmere sider mere præcise end denne: Slidgigt i ryggen, Smerter i bækkenet og SI-leddet og Diskusprolaps i lænden.

Hvor passer Zenouras produkter ind, og hvor gør de ikke

Zen Pro™ og Core rygbælte er varme og massage. De behandler ikke en diagnose, de ændrer ikke på et overfølsomt smertesystem, og de erstatter ikke træning eller den plan, du har lagt med din læge. Har du fået en diagnose i ryggen, så spørg din læge eller fysioterapeut, før du bruger dem. Det højeste, de kan give, er en pause med varme i en lang dag.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg bede om en MR-scanning, når det har varet i årevis?

Ikke som det første. Retningslinjen anbefaler at undgå MR-scanning og røntgen, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse. Er der nye nervesymptomer i benet, er det en anden samtale med din læge.

Betyder kroniske smerter, at jeg skal leve med det for altid?

Nej. Kronisk siger noget om varigheden, ikke om udfaldet. Både smerteniveauet og hvad du kan i en almindelig uge kan flytte sig.

Hvorfor får jeg det værre dagen efter en god dag?

Fordi aktiviteten på den gode dag bliver lagt oven i det, kroppen lige kan bære. Læg et fast loft, også når det går godt.

Kan jeg blive i mit arbejde?

For mange er svaret ja. Er arbejdet fysisk tungt, er det en samtale med lægen og arbejdspladsen, ikke noget du skal afgøre alene.

Kilder