Slidgigt i ryggen: spondylose og facetled

Slidgigt i ryggen er det, lægerne kalder spondylose: slid i bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, i selve hvirvlerne og i ledbåndene imellem dem. Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at forandringerne kan ses hos de fleste mennesker, der er oppe i årene, og at langt de fleste ikke oplever symptomer af dem.

Det er vigtigt at have med fra starten, for det ændrer, hvordan man læser sit eget scanningssvar. En ryg med slidforandringer er ikke det samme som en ødelagt ryg.

Hvad spondylose og facetledsartrose er

Bruskskiverne mellem ryghvirvlerne er meget vandholdige, når vi bliver født, og bliver mere tørre og stive med årene. Gigtforeningen beskriver, hvordan skiverne bliver tyndere og mindre smidige, og hvordan der kan komme knogleudbygninger på ryghvirvlerne. De degenerative forandringer begynder allerede fra 40-årsalderen, hos nogle endnu tidligere.

Facetleddene er de skrå led, der forbinder én ryghvirvel med den næste, og de er grunden til, at ryggen overhovedet kan bøje sig. Bliver de betændte, gør det typisk ikke kun ondt lokalt. Patienthåndbogen skriver, at smerten derfra kan stråle til hoved, skuldre, sæde og ben.

Gigtforeningen anslår, at omkring hver femte med kroniske rygsmerter har en degenerativ rygsygdom som spondylose.

Symptomerne, og hvordan de føles

Det typiske er en værkende smerte langs rygsøjlen, oftest i nakken eller i lænden, og en ryg, der ikke bevæger sig så frit som før. Smerterne bliver som regel værre i uhensigtsmæssige stillinger, og det er tit siddestillingen, der afslører det: man kan gå, man kan ligge, men en lang middag i en hård stol kan ikke lade sig gøre.

Patienthåndbogen skriver, at smerterne ved spondylose ikke stråler ud i benene på samme måde som ved iskias, men at nogle oplever brændende smerter i skulder- eller sædepartiet. Går smerten hele vejen ned bag på benet og ud i foden, peger det i en anden retning, og den har vi beskrevet i Iskias.

Billedet og smerten følges ikke altid ad

Det her er den vigtigste sætning på siden. Patienthåndbogen skriver, at der ofte er dårlig overensstemmelse mellem røntgenfund og symptomer: i nogle tilfælde med svære forandringer på røntgenbillederne er generne beskedne, og i andre tilfælde er generne udtalte, mens forandringerne er små.

Det samme gælder de såkaldte Modic-forandringer, som ifølge Gigtforeningen ses ved MR-scanning hos næsten halvdelen af dem med kroniske rygsmerter. De skriver samtidig, at nogle undersøgelser tyder på, at prognosen ikke er dårligere, end hvis der ikke blev fundet Modic-forandringer.

Med andre ord: et scanningssvar fuldt af fagord siger ikke nødvendigvis, hvor ondt du har, eller hvordan det kommer til at gå.

Hvad du selv kan gøre

Patienthåndbogen kalder det vigtigste at holde sig i gang med sine vanlige aktiviteter, arbejdet indbefattet, og at træne. Gigtforeningen skriver, at det er dokumenteret, at et led med slidgigt har godt af træning og motion, fordi stærke muskler støtter op om leddet og aflaster det.

Om vægt skriver Gigtforeningen, at selv et mindre vægttab kan mindske smerter og forbedre bevægeligheden, hvis man er overvægtig, og at et vægttab på 10 til 20 procent kan give samme smertelindring som morfin, især i knæene. Tallet er altså målt på knæ og ikke på ryggen, men princippet om mindre belastning er det samme.

Varme og kulde er billige at prøve. Gigtforeningen formulerer forskellen kort: kulde reducerer hævelser, varme løsner stive led. Vi har skrevet mere om valget i Varme eller kulde mod ondt i lænden, og de almindelige hverdagsråd står i Ondt i lænden: hvad hjælper derhjemme.

Hvad behandlingen kan

Der findes ingen behandling, der kan fjerne slitageforandringerne. Det skriver både Patienthåndbogen og Gigtforeningen. Til gengæld er der en del at gøre ved symptomerne.

Øvelser, der styrker ryggen og øger bevægeligheden, eventuelt med vejledning fra en fysioterapeut, er grundstenen. Af medicin nævner Gigtforeningen paracetamol som førstevalg ved slidgigt og gigtmidler af typen NSAID ved smerter, mens Patienthåndbogen skriver, at smertestillende medicin kun bør bruges kortvarigt ved svære smerter. Ved mistanke om, at smerten kommer fra facetleddene, kan lægen lægge en blokade med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon i leddet, hvilket både er behandling og en test af, om det er dér, smerten kommer fra.

Har du gået med det i månedsvis, er der mere at hente i Kroniske lændesmerter.

Hvornår du skal til læge

Patienthåndbogen anbefaler, at du kontakter lægen, hvis du får udstrålende smerter i benet, nedsat styrke i benet eller problemer med vandladning eller afføring. Det samme gælder, hvis smerterne varer ved i mere end seks uger, og hvis du samtidig har feber, taber dig uden at ville det, har haft kræft, eller smerterne vækker dig om natten. Det er ikke tegn på slidgigt, og de skal undersøges.

Søg akut hjælp med det samme ved disse tegn:

  • Du kan ikke lade vandet, eller du mister kontrollen over vandladning eller afføring.
  • Du får nedsat følelse i ridebukseområdet omkring kønsorganer og endetarm.
  • Du får prikken, svaghed eller følelsesløshed i begge ben.
  • Smerterne kom efter et alvorligt fald eller uheld.

NHS beskriver netop de tegn som akutte, fordi de kan skyldes cauda equina syndrom, hvor nerverødderne nederst i lænderyggen bliver klemt.

Bliver stivheden værre om morgenen frem for efter belastning, og begyndte det, før du fyldte 45, er der grund til at spørge til noget andet end slid. Det mønster hører til i Rygsøjlegigt (Bechterews sygdom).

Hvor passer Zenouras produkter ind, og hvor gør de ikke

Zen Pro™ og Core rygbælte gør ikke noget ved slidgigten. De genopbygger ikke brusk, de fjerner ikke knogleudbygninger, og de erstatter ikke træning eller den plan, du har lagt med din læge. Har du fået stillet diagnosen slidgigt i ryggen, så spørg din læge eller fysioterapeut, før du bruger dem. Det højeste, de kan give, er en pause med varme på en dag, hvor ryggen er stiv.

Ofte stillede spørgsmål

Betyder slidgigt på røntgenbilledet, at det bliver værre med årene?

Ikke nødvendigvis. Forandringerne findes hos de fleste ældre, og Patienthåndbogen understreger, at størrelsen af forandringerne og mængden af gener ofte ikke passer sammen. Smerterne kan svinge op og ned over år, uden at billedet har ændret sig.

Skal jeg passe på med at træne, når ryggen er slidt?

Gigtforeningen skriver, at et led med slidgigt har godt af træning og motion. Hvad der passer til netop din ryg, er værd at planlægge med en fysioterapeut, især hvis du også har udstråling ned i benet.

Hvorfor gør det mest ondt, når jeg sidder?

Fordi den samme stilling i lang tid belaster de samme led hele tiden. Variation er som regel lettere at bære end den rigtige stilling. Rejs dig, når du kan, og skift mellem at sidde, stå og gå hen over dagen.

Er slidgigt i ryggen det samme som spinalstenose?

Nej. Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, som kan opstå oven i slidforandringerne, og den giver typisk symptomer ned i benene, når man går. Den har sin egen side: Spinalstenose.

Kilder